{{ getBasketItemCount() }}

Solceller på Regionshospitalet Randers

Artikel oprettet: 31.07.17


Solceller på Regionshospitalet i Randers dækker nu 10 % af det samlede elforbrug og sænker dermed CO2 aftrykket fra hospitalet.

Projektbeskrivelse

På Regionshospitalet Randers dækkes en del af elforbruget nu med solceller og er med til at sænke CO2 fodaftrykket fra hospitalet.

Regionshospitalet i Randers har i mange år arbejdet på at optimere den tekniske drift på sygehuset, herunder at nedbringe energiforbruget. I forbindelse med et igangværende ESCO projekt som er styret af Schneider Electric  er der energioptimeret på belysning, ventilation, køling, varme og vand. I forbindelse med energioptimeringen på hospitalet var det oplagt også at se på egenproduktion af energi på området. Valget faldt på solceller og i løbet af 2016 og 2017 er der installeret ca. 700 kWp på 7 bygninger på hospitalsområdet. Hele el-produktionen fra solcellerne forbruges i egen installation og reducere således el-købet fra forsyningsnettet.

I forbindelse med solcelleanlægget er der opsat datalogningsudstyr til offentlig visning af produktionsdata. Solcelleanlæggene er endvidere tilsluttet hospitalets eget CTS anlæg hvor flere detaildata kan trækkes ud fra anlægget og analyseres.

Schneider Electric har været hovedansvarlig for solcelleprojektet og har entreret med Kenergy som har varetaget rollen som rådgiver og stået for kontrahering, tilsyn og aflevering af de færdige installerede solcelleanlæg. Solcelleanlæggene er monteret af Phønix Tag Energi.

Organisering

På Regionshospitalet Randers er projektet varetaget af Projektafsnittet, som primært har ansvaret for ny-, ombygnings- og renoveringsprojekter på hospitalet samt vedligeholdelse af tegningsarkiv og bygningsregistreringssystemer m.m.

På de større opgaver varetager Projektafsnittet bygherrefunktionen og på de mindre opgaver, varetager Regionshospitalet i Randers også selv udbud, byggeledelse m.m.

Vurdering og beskrivelse af bæredygtighed

Der er som sådan ikke nogen særlig bæredygtigheds vurdering i projektet.

Solcellernes energitilbagebetalingstid ligger på ca. 2 år.

I forhold til energipolitik følger Regionshospitalet den overordnede politik der er udarbejdet for Region Midtjylland. http://www.rm.dk/om-os/organisation/regionens-politikker/agenda-21/

Erfaring

Erfaringen fra projektet på Regionshospital i Randers er at planlægnings- og udførelsesfasen tager længere tid i forhold til solcelleanlæg opført hos andre kundetyper.

Der skal i denne fase tages ekstra hensyn til patienternes færden og de kritiske afsnit på hospitalet, hvor en strømafbrydelse skal planlægges i god tid.



Facts om projektet

Projektadresse

Skovlyvej 15
8930 Randers

Kontaktpersoner

Navn: Anders Vindum
Organisation: Regionshospitalet Randers
Telefon: 7842 3134
Email: anders.vindum@rm.dk
Web: http://www.regionshospitalet-randers.dk

Navn: Kenn H. B. Frederiksen
Organisation: Kenergy
Telefon: 2086 9633
Email: kf@kenergy.dk
Web: http://www.kenergy.dk

Hovedområde

Solenergi

Kategorier

Energiforbrug og produktion, Energiforsyning, Solceller, Solenergi

Boligtype

Institution

Bebyggelsestype

Offentligt byggeri

Ejerforhold

Offentligt

Bygherre/organisation

Entreprenør

Rådgiver

Tagmateriale

Flade tage med tagpap, tegltage med 30 graders hældning.

El-produktion type

Solceller

Energiproduktion, deltaljeret

Solceller

Beskrivelse:

Solcelleanlæggene er alle opbygget med 260 Wp polykrystallinske solcellemoduler fra REC. Alle solceller er tilsluttet invertere fra Schneider Electric. Solcellerne er alle tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Anlæget er opsat af Phønix Tag & Energi.

Solcelleanlæggene er tilsluttet hospitalets CTS installation hvor driften kan overvåges og styres. Anlæggene leverer endvidere data til Evishine datapræsentationsportalen som administreres af RegionMidt.

Producent: REC
Solfangertype: Polykrystallinske solceller
Orientering: Syd/vest
Hældning: 30 o
Anlæggets størrelse: 4000 m2
Anlæggets størrelse: 666 kWp
Anlæggets ydeevne i kWh: